Er du en ihærdig og passioneret sælger, som tænker i salg fra morgen til aften? Så er dette en unik mulighed for dig!

Tex-Time er et handelsfirma som har distributionen af forskellige mærker på det skandinaviske marked bla. Geographical Norway, Duke, og flere. Tex-Time er et forholdsvist ungt firma som på kort tid har formået at etablere sig på det skandinaviske marked, ved at fokusere på hårdt arbejde, og godt købmandsskab.

Da vores tidligere sælger har fået tilbudt nye udfordringer søger vi derfor en gudsbenådet sælger som kan være med til at fastholde og udvikle to af vores mærker; Geographical Norway & Duke clothing på det danske marked.
Stillingen vil referere til salgschefen, og er med opstart hurtigst muligt.

Opgaver:
• Salg til eksisterende kunder, samt videreudvikling heraf
• Opsøgende salg til nye kunder
• Ansvarlig for eget salgsbudget
• Registrering af ordrer
• Deltagelse på årlige salgsmesser samt kollektionsmøder
• Servicere dine kunder både før og efter selve salget har fundet sted.

Krav:
Vi forventer at du har en stærk salgsprofil med erfaring fra en lignende stilling indenfor modebranchen eller sportsbranchen. Du har i tidligere stillinger bevist at du kan skabe resultater. Det er vigtigt at du har et stort drive, og du skal tænke salg fra morgen til aften, så vi i samarbejde kan opfylde hinandens forventninger, tilmed trives du i en omskiftelig og udfordrende hverdag, hvor du ser muligheder i stedet for begrænsninger. Du har en udadvendt personlighed, og er overbevisende og troværdig når du står over for vores kunder.

Dine kvalifikationer:
• Sælger med stort S
• Godt købmandsskab
• Du har solid salgserfaring inden for modebranchen eller sportsbranchen.
• Mange gode kontakter, og er ikke bange for at bruge dem
• Kan lukke en handel
• Du trives med at blive målt ud fra dine resultater

Vi tilbyder:
Et spændende og udfordrende job i et dynamisk firma i vækst. Du får ansvar, og for den rette kandidat, vil der være gode muligheder for et spændende og selvstændigt job.

Vi ser frem til at høre fra dig:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tommy Kristensen på mail.
Ellers send os din ansøgning og dit CV senest den 08/12-2017, til Tommy Kristensen tommy@tex-time.dk.
Der vil løbende blive afholdt samtaler.